Side: 1 2 - Oversigt

Beskrivelse af bogen KIRRE

 

For et omsorgssvigtet barn kan det være barskt at få livet til at hænge sammen. I institutioner og skoler er disse børn sammen med andre børn, som kommer fra velfungerende hjem og som har fået masser af omsorg og kærlighed. Som professionel, pædagog eller lærer, møder man omsorgssvigtede børn uden nødvendigvis at have et egentligt kendskab til deres livsvilkår. Børnene er der bare sammen med alle de andre børn. Men i børnehaven og i skolen støder normerne sammen. Og når problemerne tårner sig op, stilles der krav om, at de børn, der forstyrrer, skal væk fra fællesskabet. Blot at flytte barnet er imidlertid ingen løsning.

I bogen om Kirre ser man hvordan et barn, som virkelig er blevet svigtet, ved hjælp af professionelle kan komme videre i livet og at der findes muligheder. Her møder vi Kirre, personerne i hans hjemlige miljø og de professionelle omkring ham: Socialforvaltningen, børnehaven, børnehaveklassen og skolen, som bliver involveret i hans liv. Vi møder også hans plejeforældre.

Gunilla O. Wahlström har skrevet en medlevende beretning om, hvordan man giver et omsorgsvigtet barn uden hjemlig støtte mulighed for at lære - at lære at leve et værdigt liv, samtidig med at den tunge sociale bagage forbliver en del af dette barns historie og virkelighed.

Side: 1 2 - Oversigt